Tag Archives: Aristoteles

Kristne, grib til våben

16 nov

Nu er det på tide at kristne (og andre teister*) griber til våben over for den ugudelighed og falske lære der har bemægtiget sig pressen og store dele af naturvidenskaben.

Og nu tænker jeg selvfølgelig ikke på selvmordsbombeaktioner mod JP (eller andre vantro) som åbenbart er på mode i visse kredse, men nærmere den slags kampmidler som apostlen Paulus taler om i et af sine breve.

Læs resten

Reklamer

Sandheden om Galilei?

3 okt

Svaret på spørgsmålet fra sidst  om hvor mange videnskabsmænd der er endt på kætterbålet på grund af deres videnskab, er et stort rundt nul! [Og Bruno gælder ikke, for årsagen var netop ikke hans videnskab!] – Videnskabshistorikerne kender ikke til et eneste tilfælde. Det vil nok komme som en overraskelse for en del, for det modsatte er blevet en nærmest indiskutabel sandhed på linje med manges opfattelse af den “mørke” middelalder.

Nogle unge mennesker fra Erhvervsskolen Hamlet HTX i Hillerød har lavet en flot hjemmeside med titlen Berømte Videnskabsmænd. Sitet kommer ret hurtigt frem ved en googling på Galileo Galilei.

Her serveres den sædvanlige historie også; denne gang både med tortur + “den bevæger sig nu alligevel”, altså de sædvanlige sejlivede myter om processen mod Galilei. Man kan være lidt bekymret på vores undervisningssystems vegne når sådan noget sludder bliver ved med at blive kolporteret. Men det er jo tydeligvis ikke bare her problemet ligger, for denne misinformationen genudsendes fra tid til anden på diverse “videnskabsblogs”. Altså er det vel ikke så underligt at de unge også tror på denne noget fordrejede udlægning af Kirkens forhold til videnskaben. Mere befæstede personer burde dog vide bedre … Så her serveres en chance for at blive opdateret på facts:

Fejlen

Det er naturligvis rigtigt at Kirken begik en fejl over for videnskabsmanden Galileo (og den del af miseren har Pavestolen da også beklaget). Men med til den nuancerede historie hører nu også at årsagen var to-benet og dermed på sin vis meget naturlig:

1)   Kirken holdt med den etablerede videnskab som den så på tingene på daværende tidspunkt.

2)   Galilei navigerede mildest talt uklogt i et sprængfarligt politisk farvand.

Ad 1). Vores egen Tycho Brahe var fx en fremtrædende talsmand for den herskende mening at Jorden var Universets centrum. Så Galileo hørte så absolut til en minoritet der holdt på det heliocentriske system (= Solen i midten). Han måtte faktisk slås med en ret betydelig del af datidens forskere der mente at dét Aristoteles havde sagt om naturen, var det der skulle siges. Geocentrikerne (dem med Jorden i midten) stod faktisk med de bedste argumenter. Og en detalje som Venus’ faser kunne sagtens forklares i Brahes system. Så Galileis kamp var først og fremmest mod sine videnskabskolleger, ikke nødvendigvis Kirken. Dén konflikt kunne han faktisk nemt være styret uden om.

Og lad os først lige i den forbindelse rette en udbredt misforståelse i galileihistorien: Det var naturforskerne der nægtede at kikke i Galileis kikkert dengang han blev modtaget i Rom i triumf med sin nye opfindelse. Og det gjorde de netop med henvisning til Aristoteles. Kirkens folk, heriblandt et par kardinaler, havde ikke det mindste imod at kikke i “røret”. – Hvorfor skal vi altid høre det modsatte når det nu ikke er rigtigt?

Ad 2) Galileo optrådte i forløbet med Troslærekongressionen som en elefant i en glasbutik. Hele den politiske situation var højspændt på grund af Reformationen. Så Romerkirken var noget påpasselig med ikke at give anledning til yderligere uro i den almene befolkning. Og derfor så man med nogen pirlighed på skrifter der kunne tolkes som en diskussion af Bibelens troværdighed.

Forhold over styr

Galileo havde et fortrinligt forhold til flere af Kirkens folk, herunder den kardinal der senere endte som pave Urban VIII. Men det satte han godt og grundigt over styr af en række grunde. Han lover ved et møde i Rom de kirkelige myndigheder ikke at buse ud med sit nye synspunkt om Jordens stilling i Universet. (Dette møde havde han selv indstillet sig til fordi han ville imødegå rygter om at hans “himmelforskningen” skulle sætte spørgsmål til Biblens autoritet.) Det løfte tager han temmelig let på da han forlader Rom, og i stedet for at lægge en dæmper på kontroversen (og lade diskussionen fortsætte iblandt de lærde hvoraf flere var optaget af spørgsmålet), udgiver han en bog hvori han gør tykt nar af en forsvarer for det geocentriske system – og dermed de facto også af sin ven paven. Men det værste er faktisk at han i stedet for at skrive på latin (= hele Europas videnskabelige diskussionssprog) lader bogen udgive på italiensk.

Summa summarum på en lang historie (som kan læses i flere artikler på www.skabelse.dk og i Origo, se her): Da Galilei over for Kirken havde vist sig totalt umulig at stole på, dømmes han efter et langt retsforløb til sidst bort fra den offentlige debat. Det sker i form af husarrest, som må siges at være en mild form for straf, tidens øvrige behandling af dissidenter taget i betragtning. Tænk bare på Englands Henrik den VII. Hans metoder var ikke for sarte sjæle. Så i den sammenhæng var behandlingen af Galilei ret så human, hvad man ellers måtte mene om dette videnskabshistoriske drama.

Denne husarrest havde endvidere meget lidt med et fængselsophold at gøre (hvis man nu tænker i Monte Cristo-baner): Han kan fortsætte med sin forskning (blot han holder sig til det mere ukontroversielle), og han kan besøge sine døtre i San Matteoklostret. Og selvom han formelt var underlagt skriveforbud, kunne han dog føre en omfattende brevveksling med venner og kolleger i ind- og udland. Sine sidste leveår kunne han, skønt han stadig var i husarrest, tilbringe på sit landsted i Arcetri.

Tortur

Så er der skrønerne om tortur. En af dem beretter om at han blev blindet. Den kan måske skyldes en fantasitilskrivning af det faktum at han i slutningen af sit liv bliver blind (1638). Men årsagen findes nok i to lidt mere fredsommelige forhold, dels en nedarvet øjensygdom?, dels de skader han pådrog sig på sine øjne da han i sin tid studerede solpletter i sin nyopfundne kikkert. Han havde ikke tænkt på at man kan se solpletterne uden at skade sine øjne ved at lade solens lys gå gennem kikkerten og falde på en hvid flade. Det véd alle forhåbentligt i dag.

Det kunne også være ønskværdigt at alle vidste lidt bedre hvad Galileis kampe med Kirken handlede om. Den historie er altså ikke så sort/hvid som nogle åbenbart er meget interesserede i at gøre den til.

Og den kan i hvert fald ikke bruges til at vende Kirkens forhold til videnskaben på hovedet. Det er ikke noget jeg synes eller tror. Her er det ikke tro der gælder, men viden: Det er en kendsgerning at Kirken har haft en afgørende positiv indvirkning på den moderne videnskabs fødsel.

Tysk Wikipedia har i øvrigt en guldstjerneartikel om Galilei. Hermed anbefalet enhver der kan kæmpe sig igennem dette vort betydelige nabosprog.

Se http://de.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei

🙂 .b

PS! Har p.t. lidt svært ved at følge med pga. for mange jern i ilden (der er fx lige et par blade der kræver sin mand, i.e. redaktør). Satser dog hårdt på at nå på omgangshøjde inden alt for længe. 🙂

Her lukkes nu for kommentarer da der hele tiden ryger spam ind den vej. Seriøse kommentarer henvises derfor fremover til min IDblog.

😉 .b

****

Her lukkes nu for kommentarer da der hele tiden ryger spam ind den vej. Seriøse kommentarer henvises derfor fremover til min IDblog.