Mars-hype igen-igen

8 aug

Eller: NASA ude i et mytisk ærinde?
Man må undres. Ikke over mia.-projektet med endnu en blød marslanding. (Selvfølgelig er præsident Obama stolt over sit lands tekniske formåen.) Heller ikke over nysgerrigheden der driver forskere til at udforske naboplaneten. Men over hvad der åbenbart har udviklet sig til NASAs trosrejse.
Hvorfor er det lige man har satset på en landing i et område hvor man tror der engang har været flydende vand? Fordi man tror på at hvis man finder vand, finder man også mulighed for liv. Med denne vand-lig-med-liv-tro har NASA da ikke overskredet den hårfine balance mellem naturvidenskab og religion? Underligt nok er der ikke ret mange (videnskabsjournalister) der kan få øje på problemet.
Lad os lige ridse et par fakta op mht. livets oprindelse. Det er godt nok old news, men påstanden om at vand nærmest er lig med liv, dukker jo op igen og igen. Og en uheldig logisk kobling bliver jo ikke mere rigtig af at blive gentaget i det uendelige.

Hvad er problemet?
At livets opståen ikke blot er et spørgsmål om lidt heldig kemi. Begrebet “kemisk evolution” (som NASA jo baserer sin hele marsfilosofi på) er med en god engelsk betegnelse a contradiction in terms, altså et begreb/en forestilling med en indbygget selvmodsigelse. Den uorganiske kemi kan nemlig logisk set ikke være underlagt en evolutionsproces da en sådan forudsætter en organisme. Ikke hvis vi skal betragte problemet med de naturvidenskabelige briller. OK, man kan vælge at tro at vand nærmest er lig med liv, men det er og bliver en tro, godt nok en materialistisk en af slagsen, men altså alligevel en tro!
Det er jo i dag en uomgængelig kendsgerning at en organismes liv helt og holdent beror på et sprog, en kode, en programmering (eller hvad man nu vil kalde det). Denne programmering er godt nok “skrevet i kemi”. Men det er på igen måde ensbetydende med at uorganisk kemi af sig selv kan skabe den nødvendige programmering. For det er et lige så uomgængeligt faktum at liv kræver at den uorganiske kemi bliver organiseret i de organiske molekyler der kan blive organiseret sådan at de danner det nødvendige maskineri i en celle. Hvilke processer på Mars er det så man forestiller sig der er forløbet, som har kunnet lave denne kreative skabelsesakt? Det har NASA tilsyneladende ikke noget svar på. Man skøjter i hver fald let og elegant hen over problemet med (og PÅ) Mars-isen.
Så er det ikke det mytiske forklaringsunivers NASA har hengivet sig til? Vi véd i dag at selv en éncellet organismes selvorganisering (uden den omtalte, nødvendige programmering som forudsætning) er en TRO mod alle odds. Al erfaring taler for at alene liv skaber liv. (Man taler om at der er empirisk belæg for at kun liv skaber liv.)

Mars steril
Nej, at Mars garanteret er lige så steril som Månen, behøver man ikke at bruge milliarder af dollars på at konstatere. Det er faktisk givet på forhånd.
Men derfor er det da sjovt nok at man forsøger at få denne kendsgerning bekræftet (selv om de videnskabelige forsøg i dag er noget dyrere end Pasteurs oprindelige).
😉 .b

%d bloggers like this: