Arkiv | februar, 2012

Uændrede dolkhaler er bevis for evolution

27 feb
Dolkhaler er ikke krabber, men leddyr, der på nogle måder ligner skorpioner. Dolkhaler er overlevere, hvis nogen er det. De har eksisteret i stort set uændret form i 450 millioner år. Ikke blot viser dette en forbløffende stasis, men det betyder også, at de har overlevet mindst tre globale udryddelser, som skal have udryddet de fleste andre arter. Verden har også ændret sig drastisk, siden de angiveligt skulle have udviklet sig fra Gud-ved-hvad hvilket leddyr – måske trilobitter, der dukkede op i den kambriske eksplosion uden spor af nogen form for forudgående forfædre. Trilobitterne overlevede dog ikke de globale udslettelser, som dolkhalen gjorde det.

Det Britiske Naturhistoriske History Museum  kom med nogle facts og fantasier i en artikel om disse fantastiske, komplekse dyr som optakt til en udsendelse om dem i BBC: Læs resten

Reklamer

Nobelprismodtagers kritik af neodarwinismen

26 feb

Fysikeren og Nobelprismodtageren Wolfgang Pauli var en af det 20’århundredes eminente fysikere. Mindre kendt er det, at han også var en stærk kritiker af neodarwinismen, hvilket fremgår af en interessant artikel, Pauli’s ideas on mind and matter in the context of contemporary science.

“Som fysiker vil jeg kritisk indvende, at denne model indtil videre ikke er blevet støttet af nogen bekræftende beregning af sandsynlighederne. En sådan beregning af evolutionens teoretiske tidsskala, som modellen medfører, skal sammenlignes med den empiriske tidsskala. Man ville være nødt til at vise, at ifølge den foreslåede model var sandsynligheden for, at faktisk eksisterende formålstjenlige træk kunne udvikles, tilstrækkelig stor på den empirisk kendte tidsskala. En sådan beregning er dog intetsteds blevet forsøgt.”

Han skrev også:

“I diskussioner med biologer stødte jeg på store vanskeligheder, når de anvender ideen om ‘naturlig selektion’ på et temmeligt stort område uden at være i stand til at kunne beregne sandsynligheden for hændelsen i en empirisk givet tid af netop disse begivenheder, der har været vigtige for den biologiske evolution. Når de behandler evolutionens empiriske tidsskala som uendelig, har de let spil, hvilket de tilsyneladende gør for at undgå ideen om formål. Imens de på denne måde foregiver at forblive fuldstændigt ‘videnskabelige’ og ‘rationelle’, bliver de i virkeligheden meget irrationelle, fordi de bruger ordet ‘tilfældighed’, der ikke længere er  forbundet med beregninger af en matematisk defineret sandsynlighed, i dets anvendelse på meget sjældne engangshændelser på en måde, der mere eller mindre er synonymt med det gamle ord ‘mirakel’.”