Vand på Mars

6 aug

… og hva’ så!

I min sommerblogpause er indløbet en kommentar på min ID-blog:

[…] præmissen at det er os der finder evolutionsteorien den mest overbevisende, der skal forsvare os, er så blatant [bastant?!] forkert. Det er ID-fortalerne der er kommet med påstande som ikke holder videnskabeligt vand […]

Vedkommende mener naturligvis at jeg vender sagen på hovedet, hvilket er rigtigt nok. Det kan af og til være nyttigt når man skal få øje på en sags rette sammenhæng. Og her udgør hysteriet om vandet på Mars en udmærket illustration. Det viser at jeg har ret når jeg vil hævde at vi ID’ister bevæger os inden for det verificerbare (“de videnskabelige beviser”), og at materialister, darwinister og andet godtfolk er langt ude på fundamentalismens overdrev. (Hvor fundamentalisten er defineret som den der tager hovedet under armen og holder fast i en tro på trods af alle kendsgerninger.)

IM’s gamle formand, Christian Bartholdy, skulle vistnok have udtalt: “Hatten af for biblen, mine herrer!” – henvendt til teologerne. I dag ku’ man fristes til at omskrive dette udsagn til:

Hatten af for kendsgerningerne, mine herrer og damer!

Og denne gang henvendt til dem der ikke kan få øje på verden ud over Darwins og egen næsetip.

Gælder naturlovene?

Det første man kunne spørge om, er om naturlovene er ophævet for materialister når de taler evolution? Materialisten defineres ellers som den der kun vil regne med det man kan måle og veje. – Men det gælder tydeligvis kun indtil den “videnskabelige” tale falder på multiverser, livets opståen i urhavet og dermed DNA-kodens tilblivelse af sig selv. For så er naturlovene åbenbart ophævet.

1) Man tror rask væk på muligheden af en masse universer (multivers-hypotesen) på trods af at man ikke kan stille med skyggen af fysisk/kosmologisk evidens (“beviset” mangler totalt). 2) Kemiens love for vandige opløsninger gælder åbenbart ikke for urhavet. Og på trods af at al erfaring tilsiger os at programmering ikke bliver til af sig selv (men kræver en intelligent medvirken), påstår man at Jordens hidtil mest avancerede programmering er påstået af sig selv. Så hvor vi darwinskeptikere lever i et nogenlunde rationelt univers, har darwin-materialisterne åbenbart valgt at flygte ind i en fantasiverden: Her kan alt lade sig gøre, bare man venter længe nok, er heldig nok, har fantasi nok. Men hvor er den videnskabelige forklaring blevet af i denne flugt fra det rationelle? Den er vel ikke druknet i ursuppen uden at nogen rigtigt har bemærket det?

Darwinskeptikeren (eller den der stiller sig kritisk over for de sædvanlige forklaringer på hvordan evolutionen har kunnet skabe alt liv) påviser jo gang på gang at materialisten kommer med ikke-forklaringer, forestillinger om ting og sager der ligger langt uden for hvad der normalt kan foregå i et ikke-styret univers, og bare sådan-forklaringer der ikke forklarer noget som helst.

Så kunne vi ikke komme bare lidt ud over de evindelige påstande om at “alle er enige om …”, “de fleste forskere mener …” og ikke mindst det særdeles overbevisende argumentet i enhver videnskabsteoretisk diskussion: “En amerikansk domstol har fastslået at evolutionskritik er uvidenskabelig.” – Kunne vi ikke, bare for saglighedens skyld, komme tilbage på sporet i den videnskabelige diskussion?

Hvor er svarere på alle de (højst relevante) spørgsmål som vi stiller? Også på denne blog? Så igen er spørgsmålet: Hvem tør tage den konkrete diskussion? Kom nu ud af busken!

Vand = liv

I går da jeg opdagede NASA-nyheden, kunne jeg samtidig konstatere en interessant forskel på den svenske og den danske dækning: På SVT’s text-tv hed det:

Ökad chans för liv på Mars

Amerikanska forskare har hittat nya bevis för att saltvatten rinner på planeten Mars under dess varmaste månader. Det ökar också chanserna för att det kan finnas liv där, enligt USA:s rymdmyndighet Nasa.

På DR’s tekst-tv hed det lidt mere fakta-fokuseret:

NASA: TEGN PÅ FLYDENDE VAND PÅ MARS

Forskere fra USA’s rumfartsorganisation Nasa har opdaget mørke striber på nogle skrænter på Mars. Det kan være bevis på at der er flydende saltvand på planeten, siger forskerne.

Skønt danskerne nok mener det samme som svenskerne, er der en tydelig forskel på den “videnskabelige holdbarhed” af de to udsagn. Det danske holder sig til kendsgerningerne, det svenske roder en gang darwinfilosofisk fundamentalisme ind i sagen.

Er vand det samme som chance for liv?

Ja og NEJ!

Det er da klart at vand er forudsætningen for liv (i den form vi kender det, som kulstofbaseret programmering). Men det er og bliver en løs påstand af astronomiske dimensioner at påstå at “når vi har vand, vil der sandsynligvis opstå liv af sig selv”. Det er aldeles ikke sandsynligt, i hvert fald ikke hvis vi skal indregne det vi véd om livet.

Her vil min definition af liv måske hjælpe lidt på begrebsafklaringen:

Liv opretholdes ved programmering af kulstofbaserede nano-maskiner der udfører livsvigtige opgaver.

Af denne definition følger at cellen er livets mindste enhed. Cellen indeholder det mindstemål af programmering der skal til for at livet “kan leve videre”.

Og denne programmering, og dermed cellen, kan ikke – ud fra al erfaring – opstå af sig selv, lidt efter lidt.

Så rørende enkelt er det!

Og den der vil hævde noget andet, står alene med bevisbyrden; ikke os der tvivler på det eventyrlige.

😉 .b

Kommentarer her.

Læs også:

Et godt gæt til livets opståen?
Læs på intelligentdesign.eftertanke.dk
 
Reklamer
%d bloggers like this: