Videnskabelig indsigt 2

3 jul

Dokumentationen fortsætter. At den såkaldt videnskabelige indsigt kan bestå af nogle eventyrlige beretninger, tager vi endnu et eksempel på her. Indlægget før i denne serie findes under denne overskrift Almindelig videnskabelig indsigt .

Biologibogen Bios C, skriver på ss. 107-109 om Evolution – livets udvikling, sådan [min punktopstilling]:

Fra encellede til flercellede organismer

  1. I dag findes der både encellede og flercellede organismer.
  2. […] Vi ved ikke med sikkerhed hvordan de encellede organismer blev flercellede.
  3. Vi ved at encellede organismer formerer sig ved simpel celledeling. En bakterie deler sig – og så er der to. De deler sig videre, og så er der fire.
  4. Ingen af de fire hænger sammen efter delingen. Men det kunne jo ske at de ved en fejl ikke slap hinanden helt. Det vil sige at de efter flere delinger blev til en klump celler.
  5. Dette er sikkert sket flere millioner gange uden at der kom en flercellet organisme ud af det. Klumperne havde i starten ingen fordele af at være en klump.
  6. Men i nogle celleklumper bevirker mutationer at klumpen fik en fordel. De yderste celler blev lidt hårdere end de inderste, og de virkede som et primitivt panser. Denne celleklump var lidt bedre beskyttet mod at blive ædt eller mod stråling og andre påvirkninger.
  7. Senere i udviklingen var det de inderste celler som ændrede sig. De blev bedre til at fordøje de celler som klumpen åd. Klumpen havde ikke mund, men optog små celler ved at omslutte dem og fordøje dem.
  8. Efter millioner af år var der dannet et lille dyr hvis yderste celler beskyttede det, og hvis inderste celler kunne fordøje føden. Dette lille primitive dyr var flercellet og havde fordel af at være det.
  9. De første flercellede organismer opstod for mellem 1.400 og 800 millioner år siden.

 

Ad 1) Denne gang skal den fantastiske historie sparkes i gang af denne nøgterne konstatering. Men læg venligst mærke til at det så også er det eneste udsagn der er videnskabeligt belæg for. Så det er jo smart at begynde med lidt facts inden fantasien får vinger.

Ad 2) For allerede her er vi ude i det ideologiske ærinde. Det turde nærme sig århundredets underdrivelse at bruge vendingen “vi véd ikke med sikkerhed …” Denne vending indicerer “lissom” at skønt vi ikke kan udtale os med 100 %’s sikkerhed, så er det følgende alligevel et godt, videnskabeligt bud på en fortidig virkelighed. – Den rørende sandhed er dog at udsagnet “hvordan éncellede organismer blev flercellede” er totalt spin, for det aner vi ikke en skdisse om. Vi véd faktisk ikke engang om flercellede organismer har en fortid som éncellede.

Ad 3) Næste udsagn trænger også til en tur gennem Origos Fakta-si: Faktum: Vi véd at encellede organismer formerer sig ved – Hovsa! nu tales der mod bedre viden: simpel celledeling. There’s no such thing as simpel dividing of cells! – Det der påstås at være en simpel celledeling, kræver en automatiseret proceskæde af høj kompleksitet. “Simpel celledeling” må rubriceres på niveau med at Darwin anså en celle for at være en simpel klump gelé, hvor vi i dag véd at cellen (selv den mest “primitive”) bedst kan sammenlignes med et bysamfund. Er det en simpel ting at få et bysamfund til at dele sig i to – efter at det har lavet en tro kopi af sig selv? – I rest my case!

Ad 4) Så introduceres en lille “det kunne jo være-historie”. (Og sjovt nok betragtes dette i det darwinistiske univers som en videnskabelig forklaring!) Nemlig at selvom ingen af de encellede oranismer hænger sammen efter delingen, så kunne det jo være at den fejl bevirker at de ikke kommer helt løs fra hinanden. Et par spørgsmål i den anledning:

  • a)      Hvor mange gange har man konstateret denne kreative fejl opstå i de millionvis af bakteriestammer man har dyrket i laboratoriet?
  • b)      Hvis en bakteries celledeling ikke lykkes komplet, overlever bakterien så denne fejlkonstruktion?

Læg så mærke til at ud fra to fantasimættede præmisser konkluderes at vi nu står med en klump celler. – Kan det virkelig være videnskabelig argumentation? Hvor er det lige at den videnskabelige troværdighed hæver sig over amerikansk midtwestfundamentalisme?

Ad 5) Kort og godt: Et totalt intetsigende mellemspil. Men tryllekortet “fordel” trækkes …

Ad 6) Dette tryllekort spilles så hårdt ud i næste fantasiudladning: Mutationer bevirker at celleklumpen fik en fordel! Fakta (ubehagelige, men uomgængelige): Ingen mutationer giver programmeringsmæssige fordele, heller ikke i urbakteriers DNA. Mutationer er og bliver skader på genomet.

“De yderste celler …” Hvis der skulle ske en forandring af dem, kræver det igen en ombygning af de nanomaskiner der skal udføre jobbet. Ting sker ikke bare planløst af sig selv i en velorganiseret by; ikke hvis de skal fungere; skader kan jo altid ske af sig selv. Hvor mange fordele mon Københavnsområdet har haft af det forløbne døgns skybrud? Hvor mange diger er blevet dannet af denne omgang regnvejr? Det ville jo være en enorm fordel for hovedstaden om den næste gang var rustet til at modstå dette vandpres.

Her i punkt 6 ramler vi så ind i en “passet til efter omstændighederne- argumentation”: Stråling! Hvis disse primitive celleklumper har haft problemer med stråling, ville det have taget livet af dem længe inden nogen af dem kunne have fordele af et cellepanser.

Ad 7) “Senere i udviklingen …” Og igen betyder det forholdsvis neutrale, værdipositive ord udvikling lige pludselig evolution uden at man gør rede for de informationsteoretiske overvejelser.

  • a)      Det med de inderste celler er ren fantasi,
  • b)      uden det ringeste videnskabelige belæg,
  • c)      men man henviser alene til en “bare sådan-forklaring”:
  • d)     At celler kan omslutte andre celler og fordøje dem, kræver igenigen højkompliceret programmering af nanomaskiner

 

Ad 8. Så trækkes “tidskortet”. Hvad der er umuligt og i strid med de mest simple naturlove, kan alligevel lade sig gøre “bare der er tid nok”. – Men en (kemisk) proces der er umulig nu i dag, bliver ikke forbedret af at vente 1 mio. eller 1 mia. år. Tværtimod, jo længere tid der går, desto værre er problemet. Matematikken (statestikken) er ganske enkelt imod den serverede forestilling.

p * 0 = 0

[proces gange umulig forestilling er lig med nul & nix]

p * 0 * t^n = 0

[proces gange umulig forestilling gange uendelig tid er stadig lig med nul & nix]

Plus at vi nu skal have en “bare sådan-forklaring” igen: Celleklumpen er nu uden videre besvær blevet forfremmet til et dyr, med fordels- og bonusrabat.

Ad 9) Vi afslutter så med noget der ligner fakta (så ringen omslutter fantasiudladningen): Men ikke helt, for hvis man ville holde sig til fakta, skulle sidste udsagn nøjes med at konstatere følgende: De første flercellede organismer kan vi måske spore tilbage til for mellem 1.400 og 800 millioner år siden.

Konklusion: Igen skal vores forsvarsløse unger præsenteres for noget der iklæder sig videnskabens kappe, men som i saglighed ligger helt på linje med hvad amerikanske creationister kan finde på af udstillinger.

Men hvorfor et det sidste per definition mere forargeligt end det første?

😉 .b

%d bloggers like this: