Arkiv | juni, 2011

Almindelig videnskabelig indsigt

30 jun

kan være et forræderisk begreb at stille op. For hvad er det når det kommer til stykket? Det flertallet mener? Det en amerikansk retsinstans har udtalt sig om? Hr. Claes skriver i vores dogmatikdiskussion om

den bastante sætten en bibeltolkning op imod almindelig videnskabelig indsigt

Ikke for at være alt for pernittengryn, men det der med almindelig videnskabelig indsigt kunne måske trænge til et serviceeftersyn. Det turde være nogenlunde klart at i en diskussion om videnskab, er det mindre hensigtsmæssigt med religiøse argumenter. Og derfor er en kritik af bibelbælteargumenter over for videnskaben naturligvis berettiget.

Læs resten

Kan det ske tilfældigt?

28 jun

Det høres jævnligt, at alt kan ske tilfældigt – såsom at livet opstår af sig selv på jorden – bare der er tid nok (underforstået, at når talen er om livet, har der været mere end tid nok). Et eksempel, der også tit bliver givet i den forbindelse, er, at hvis man sætter en gruppe aber til at taste tilfældigt løs på et tastetur, vil de på et tidspunkt ende med at skrive Shakespeares samlede værker, hvis bare de bliver ved med at taste længe nok. 

Det er for så vidt også rigtigt, at det vil de gøre, hvis de bare bliver ved med at taste ”længe nok”. Spørgsmålet er blot, hvor længe ”længe nok” er. Så snart man begynder at regne på tallene, viser det sig hurtigt, at universet for slet ikke at tale om Jorden ikke er store nok eller har eksisteret længe nok til, at der er sandsynlighed for, at den slags hændelser vil ske. 

Lad os for et øjeblik vente med Shakespeares samlede værker og blot tage et enkelt sætningsled såsom ”At være eller ikke være…”. Hvor længe eller hvor mange gange skal en abe taste løs, før det er sandsynligt, at den ved et tilfælde skriver ”At være eller ikke være…”. Det er ikke så vanskeligt at regne ud.
Læs resten

Ursuppe på en pind

27 jun

Det gamle eventyr om at koge suppe på en pind, kommer man til at tænke på når ateisten tror han har forklaringen på livets opståen ved at henvise til Miller-forsøget. Det består kort fortalt af en forsøgsopstilling med et lukket kredsløb af kolber og rør hvori man lader nogle “uratmosfære-luftarter” drøne rundt i nogen tid. Og, viola, så dukker der pludselig nogle “organiske byggeklodser” til livet op.

Denne alment oplysende artikel er foranlediget af en dogmatisk diskussion man kan finde her. Her holder vi os til de videnskabsteoretiske overvejelser.

Men som man er nødt til i eventyret at liste lidt grøntsager, lidt salt, lidt kød osv. i suppen der koges på pinden, er man tilsvarende nødt til at liste en masse ind i ursuppekogningen for at den skal smage af noget.

Læs resten

De ynkværdigste af alle mennesker

26 jun

Således betegner Paulus de mennesker der har mistet opstandelsestroen.

Nu er det ikke fordi jeg vil misbruge ID-bloggen her til en diskussion af kristen dogmatik, men da min kristne tro er en integreret del af min skabelsestro, tillader jeg mig at lægge en henvisning ind her.

I allerhøjeste grad også pga. af den tåbelige nyordningen her på eftertanke.dk med kun 10 bidragydere på “forsiden”. (Véd godt det er blødt lidt op med henvisningen nederst til de seneste 50 indslag, men med dobbelteksponeringen af “topbloggerne”, er miseren stadig til at tage og føle på.) Dermed ryger en ellers interessant diskussion af de enkelte indlæg meget hurtigt “ud over kanten”, og hvem lægger så mærke til at der er kommet nye indlæg i en debat der måske fortjener lidt mere tid og eftertanke?

Hr. Claes har taget en debat op om amerikanske creationister og deres creationistmuseum, og da den drejning denne diskussion har taget, er så principiel for hele vores opfattelse af den kristne dogmatik, synes jeg ikke den skal “have lov at dø i synden”.

Men som sagt, måske lidt uden for denne blogs emneunivers. Så interesserede henvises hermed til den dogmatiske diskussion her. Den videnskabsteoretiske her.

😉 .b

En handske kastet til alle fundamentalister

24 jun

Hermed en udfordring til alle der tror at evolutionsteorien er “bevist”; dem der er overbevist om at der ikke er mere at diskutere, på den videnskabelige bane; til alle dem der har bildt sig selv ind at der kun er religiøse argumenter tilbage “over for Darwin”. Til alle dem der tror at fundamentalisme mht. livets udvikling kun findes i bibelbælteaftapning.

Kom så med det uigendrivelige argument for at Darwin havde ret!

Læs resten

Jorden stadig privilegeret planet

23 jun

Astronomerne har nu fundet over tusinde planeter uden for solsystemet. Hvordan er vores solsystem i sammenligning? Takket være Kepler-rumfartøjet har vi nu efter blot fire måneder et katalog over 1.235 fremmede planeter. Af de 408, der er blevet fundet i flerplanetsystemer, er 170 af disse med 2-6 planeter blevet afbilledet i et “Kepler-planetarium”, som er blevet udgivet Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics. Ifølge pressemeddelelsen ser ” de fleste af dem meget anderledes ud end vores solsystem” (se også 2011/5/21, punkt 2).

Man kan også se en animeret version, der viser de 170 systemer rotere som snurrende gear (se også PhysOrg). Kepler har en tendens til at finde planetsystemer med lave inklineringer. Disse har planeter, der er mindre end Neptun, fordi sådanne store gasgiganter kan forstyrre banerne for deres medplaneter og sende dem ud i højere inklineringer. Kepler-holdet var overrasket over at finde så mange multiplanetsystemer: over 100, hvor kun to eller tre var forventet. Det er dog stadig for tidligt at påvise jordplaneter inden for disse stjerners “beboelige zone”.
Læs resten

Forfalskede tegninger i biologibøgerne

19 jun

 Haeckels tegninger

Husker du at have set tegninger som ovenstående med sammenligninger af fostre fra forskellige arter af hvirveldyr, der alle er identiske på det første stadie og derefter vokser og udvikler sig til at blive forskellige ting som fisk, gris, kylling, kanin, menneske osv.? Tegningerne, der findes i mange biologibøger, bliver givet som bevis for, at disse arter har udviklet sig fra en fælles stamfader. Det bliver også ofte i samme åndedrag hævdet, at fostrene gennemløber de forskellige tidligere udviklingsstadier. Således skulle menneskefostre på et tidspunkt gennemgå et fiskestadie og have gæller. 

Darwin selv anså disse tegninger for måske det bedste argument til støtte for hans evolutionsteori. Tegningerne er imidlertid falske og repræsenterer på ingen måde virkelige fostre. Hvordan disse fostre i virkeligheden ser ud, fremgår af tegningen herunder: 

timeglasfostre
Læs resten