Arkiv | maj, 2011

Intelligent design er ikke kreationisme

29 maj

Det er en jævnligt hørt misforståelse, at intelligent design og kreationisme er én og samme ting, eller – endnu værre – at intelligent design er kreationisme i forklædning. Begge dele er forkerte. 

Nu er det selvfølgelig ofte et spørgsmål om, hvilken betydning man ligger i ordene. Men normalt forbinder man ordet kreationisme med en (kristen) opfattelse af, at verden og livet er skabt af en almægtig og algod Gud, en transcendental skaber, der eksisterer bag universet, og at Biblen er Guds åbenbarede ord, der giver en korrekt beskrivelse af den rækkefølge, som livets historie har gennemløbet. Læs resten

Ti spørgsmål til din biologilærer

26 maj

Jeg vil her i den kommende tid foreslå nogle gode spørgsmål, du kan stille din biologilærer (hvis du altså har en sådan), når han eller hun fortæller dig, at evolutionsteorien er lige så solid en kendsgerning som tyngdekraften. Du kan starte med at stille et spørgsmål om livets oprindelse. 

Ofte finder man i biologibøger og andre bøger, der argumenterer for evolutionsteorien, et billede fra 1953 med den unge Stanley Miller i et laboratorium foran nogle kolber og reagensglas. Billedet ledsages som regel af en tekst om, at Miller-Urey eksperimentet fra 1953 viser, hvordan aminosyrer, livets byggeblokke, kan være dannet på den tidlige Jord, og giver eleven indtryk af, at Miller viste, hvordan livet opstod af sig selv på den tidlige Jord. Det giver også videre et indtryk af, at videnskaben i dag ved, hvordan livet opstod, eller i hvert har en god ide om, hvordan det kan være opstået. 

Her kan du spørge din biologilærer, hvorfor dette eksempel gives, når det senere er blevet vist, at tilstandene på den tidlige Jord var helt andre end dem, som Miller gik ud fra. Med den atmosfære, man nu mener var fremherskende på den tidlige jord, syntetiseres der ingen aminosyrer i Millers eksperiment, og derfor er hans eksperiment helt irrelevant. Hvorfor får vi ikke det at vide? 

Du kan også bore videre i det ved at spørge, at selv om man har nogle aminosyrer, hvordan man kommer man da videre til proteiner? Proteiner er lange kæder af tyve forskellige aminosyrer. Aminosyrer er ret simple molekyler, imens proteiner er fantastisk komplekse. Forskellen imellem dem er noget i retning af forskellen på en firkantet stenblok og den store Kheops-pyramide. Så hvorfor bliver der ikke gjort opmærksom på, at selv om man har aminosyrer, siger det intet om, hvordan de spontant skulle have organiseret sig til komplekse proteiner? 

Du kan også gøre opmærksom på, at de videnskabsmænd, der forsker i livets oprindelse, i dag står på fuldstændig bar bund med hensyn til, hvordan livet skulle være opstået. Ingen af dem har den fjerneste anelse for ikke at tale om en konkret teori om, hvordan det skulle være sket. En biologiprofessor på Cambridge, Simon Conway Morris, kaldte det i 2004 for ”en ynkelig videnskabelig fiasko”, og en anden forsker i livets oprindelse, geokemikeren Jeffrey Bada, skrev i 1999: ”Nu da vi er ved at gå ud af det 20. århundrede, står vi stadig over for det største uløste problem, som vi havde, da vi begyndte på det 20. århundrede: Hvordan startede livet her på Jorden?” 

Hvorfor fortæller biologibøgerne os ikke, at biologerne ingen anelse har om, hvordan livet er startet?

Berras bommert lever i bedste velgående

25 maj

Der er noget påfaldende ved flere ”beviser” for evolutionsteorien: ved nærmere eftersyn viser de sig slet ikke at være beviser overhovedet og viser i flere tilfælde i virkeligheden det modsatte af, hvad de hævdes at skulle bevise.

Det er selvfølgelig påfaldende for en opfattelse, som ifølge dens fortalere skulle være lige så veldokumenteret som tyngdekraften. Her kan man selvfølgelig spørge, at hvis evolutionsteorien er lige så veldokumenteret som tyngdekraften, hvorfor så ikke blot fremlægge dokumentationen? Hvorfor skal vi spises af med ”falske beviser”, hvis der er reelle beviser for teorien? Læs resten

Hvor er evolutionens rygende pistol?

22 maj

Jeg har lige overværet følgende email udveksling: 

Kan nogen svare på dette spørgsmål? Som vi ved, kom Alfred Russel Wallace op med ideen om naturlig udvælgelse på samme tid som Charles Darwin, og deres afhandlinger blev offentliggjort samtidigt. Wallaces afhandling havde titlen “On the Tendency of Varieties to Depart Indefinitely from the Original Type” [hvilket betyder “Om varieteters tilbøjelighed til at afvige ubegrænset fra den oprindelige type.” Varieteter er et andet navn for sorter eller racer.]. 

Jeg har altid godt kunnet lide denne titel, fordi det gør det klart, hvad det er evolutionisternes opgave at vise, hvis evolution er en “kendsgerning”. Det lykkedes aldrig Darwin at påvise dette. Dyreavlere var kun i stand til at vise, at sorter kan afvige lidt fra den oprindelige type. For så vidt angår Arternes Oprindelse, var evolutionsteorien ingen observeret kendsgerning, men kun en påstand. Men kun få bemærkede dette (Fleeming Jenkin gjorde det), for de fleste mennesker blev hypnotiseret af påstanden om, at en evolutionsmekanisme var blevet opdaget. Hvis Darwin og Wallace havde opdaget, hvordan noget kunne være sket, virkede det sandsynligt, at det faktisk også var sket. 

Mit spørgsmål er: Kender I til nogen, der kan hævde at have vist i et bestemt, identificeret tilfælde, at en “sort” virkelig er afveget ubegrænset fra den oprindelige type? Eller hvis I ved, at noget sådant aldrig er blevet påvist, kan I lade mig vide det. Jeg selv kender ikke til alt, så det kan selvfølgelig være forekommet. Men jeg véd, at Norman Macbeth skrev, at gartnere aldrig havde været i stand til at få blå roser eller sorte tulipaner trods talrige forsøg. Julian Huxley tilskrev dette mislykkede forsøg til “en grænse for det, der kaldes fleksibel plasticitet.” Godt så. Men en grænse for “fleksibel plasticitet” er vel det, hele diskussionen drejer sig om, er det ikke?

Det fik følgende svar:

Læs resten

Rethinking Darwin – hvad var ideen med bogen?

20 maj

Jeg er blevet bedt om at forklare nærmere, hvad ideen med Rethinking Darwin, som jeg udgav i begyndelsen af året, er. Bogen er en bred gennemgang af svaghederne ved evolutionsteorien generelt og specielt ved darwinismen, et kig på, hvad intelligent design og argumenterne for intelligent design er og som afslutning nogle mere usædvanlige videnskabelige argumenter imod evolutionsteorien fra områder som psykologi og bevidsthedsforskning.

Jeg står som hovedforfatter af bogen, og hvis man har et problem med det, er der heldigvis også fire kapitler, som i stedet for lille mig er skrevet af fire af verdens førende ID-folk, nemlig Michael Behe, Bill Dembski, Jonathan Wells og Michael Cremo. Over en bred kam har jeg fået at vide, at bogen er værd at læse.

Jeg forklarer under alle omstændigheder det hele nærmere på et interview, der nu kan ses på Youtube:

Rod i klassificeringen af dinosaurerne

18 maj

Er der 1000 arter af dinosaurer – eller langt færre? John Horner, der selv er en dinosaurjæger, mener, at klassificeringen er noget rod og ønsker at få ryddet op i den. Ifølge Science Magazine News er Horner bekymret over, at “med næsten 1000 typer af dinosaurer registreret og indberettelsen af en ny art et sted i verden hver anden uge er mange tilsyneladende nye opdagelser faktisk dubletter af dyr, der allerede er nedtegnet i bøgerne.” En anden palæontolog, Michael J. Benton, anslår, at over halvdelen af de navngivne dinosaurer er fejlkategoriseret.

     Tilsyneladende har menneskelig stolthed en del af skylden for dette. “En del af problemet er ifølge Horner, at forskerne til tider er alt for ivrige efter at finde og navngive nye dinosaurer.” At kunne give navn til en ny dinosaur giver opmærksomhed og publicity. Som et resultat synes fossiljægere at være tilbøjelige til at fokusere på forskelle i stedet for på ligheder. Derudover “er palæontologer begyndt at indse, at knoglerne fra en voksen dinosaur kan være meget forskellige fra dem i unge dyr af samme art og kan nemt vildlede forskerne til at tro, at de er to forskellige arter.” Læs resten