Arkiv | september, 2010

Principia, 2

28 sep

  (Dette er anden del i en gennemgang af Newtons Principia.
Læs eventuelt
første del først.
 )

At filosofi og videnskab er synonymer, er vigtigt, for ingen kan benægte, at Guds eksistens er et emne, som filosofien til alle tider har beskæftiget sig med. Hvis videnskab er intet andet end filosofi, hvorfor skulle Guds eksistens da ikke også være et emne, som videnskaben kan undersøge? Derfor skrev Newton:

    ”…Og dermed så meget om Gud, som det afgjort hører ind under naturfilosofien at tale om ud fra naturens fænomener.” [Principia 546]

Newton mente altså, at det er videnskabens opgave at diskutere Guds eksistens i lys af videnskabelige undersøgelser af naturens fænomener. (Læs videre)

Reklamer

Nyt center for Intelligent Design åbner i England

25 sep

Intelligent design vinder frem i England. Ifølge en pressemeddelse fra The Centre for Intelligent Design:

    I de senere år har udviklingen af teorien om Intelligent Design-teorien været forbundet med USA, men nu er der åbnet et Center for Intelligent Design i England.

    Teorien om Intelligent Design (ID) hævder, at visse træk ved universet og ved levende organismer kan bedst forklares som intelligent forårsaget. I takt med at det videnskabelige argument for ID har vundet fodfæste rundt om i verden, fortjener det også en stemme i England. (Læs videre)

Principia – om Newton, videnskab og religion

23 sep

”Dette særdeles smukke system med solen, planeterne og kometerne kan kun skyldes et intelligent og magtfuldt Væsens plan og indvirkning.”

Måske overrasker det at høre, at denne sætning ikke er hentet fra en religiøs prædiken eller tekst, men kommer fra en berømt videnskabelig afhandling. Den engelske matematiker, astronom og naturfilosof Sir Isaac Newton (1643-1727) anses for at være måske den største videnskabsmand nogensinde. Ovenstående er fra hans Philosophiae Naturalis Principia Mathematica [’Naturfilosofiens Matematiske Principper’], der for det meste går under navnet Principia . I denne bog fremlagde Newton sin mekanik, sine tre bevægelseslove, tyngdeloven, beregninger af solen og planeternes baner i solsystemet osv. Principia indvarslede den moderne videnskabelige æra og har været hjørnestenen for al videnskabelig forskning i over 300 år, både med hensyn til de love og principper, som Newton opdagede, og til hans samvittighedsfuldt systematiske eksperimentelle metodik.

Som et typisk moderne menneske undrer man sig måske: ”Hvad laver en religiøs erklæring i en bog om videnskab?” At man undrer sig, skyldes måske en af den moderne tids myter, nemlig myten om den grundlæggende modsætning imellem religion og videnskab. Har de ikke altid ligget i konflikt med hinanden? (Læs videre)

Har ateister de bedste argumenter?

23 sep

Mange af troens folk lader sig trække rundt i manegen fordi de ikke er klar over at netop de har førstefødselsretten til naturvidenskaben. Og at de ikke véd det, har at gøre med nogle historiske forhold vi vil tage fat på her.

Der er igen grund til at tro at god forskning nødvendigvis er bundet op på en materialistisk-ateistisk verdensforståelse, og dermed at naturvidenskabelig viden skulle være en bombe under ens tro. Altså, hvis man tager en universitetsuddannelse, så er det samme som at vinke farvel til troen. Intet burde være mere forkert! Men denne (misforståede) tro har måske noget at gøre med at selv på Uni véd folk ikke nok om nogle afgørende grundlæggende forhold i vores tilgang til viden. Man må nemlig tro for at kunne vide!

Læs resten

Evolutionsdebatten: et overblik

20 sep

Et nyttigt overblik: på www.uncommondescent.com opridser Cage de forskellige positioner, der findes indenfor evolutionsdebatten:

(a)  Ifølge naturalismen (evolutionismen) har materien tilfældigvis de egenskaber, der skal til for, at der somme tider spontant opstår liv – liv, der kan udvikle sig til komplekse organismer.

(b)  Ifølge teistisk evolution har Gud lavet eller skabt materien således, at den somme tider spontant danner liv, der kan forbedre sig selv igennem evolution imod et mål (som Gud eventuelt har udtænkt).

(c)    Ifølge intelligent design har stof eller materien ikke de egenskaber, der skal til for, at liv kan opstå, ligesom det er usikkert, at liv kan blive komplekst igennem evolution alene. Livet har træk, som ikke kan forklares med fysiske processer alene, og som i enhver anden sammenhæng vil blive anset for at være intelligent forårsaget.

Er der flere muligheder? Følg eventuelt, hvad debattørerne har at sigeuncommondescent.

Gudsbevis?

19 sep

Hvilket “gudsbevis” skulle være tilstrækkeligt for skeptikeren? Findes der overhovedet noget?

Visse ateister har så travlt med at vi troens folk skal kunne bevise Guds eksistens. Og nogle mennesker påstår at de kun kan (dvs. vil) tro på det de kan måle og veje.

Læs resten

Kp. 1 i Lærebog for Ateister

18 sep

Det er lidt morsomt at hver gang man forsøger sig med nogle overvejelser udi nogle grundlæggende videnskabelige spørgsmål, så er der en del ateister der straks forfalder til at diskutere teologi. Det kan så være et udmærket apropos til diskussionen om “Af sig selv”.

Altså havde de gamle ret, videnskab begynder med teologi. Ja, det er faktisk sådan at uden teologi havde vi ikke haft nogen videnskab. Så på spørgsmålet “Hvad er teologien kommet frem til?” er svaret: Naturvidenskaben!

Det er nemlig en historisk kendsgerning at videnskabens grundpiller hviler på ideen om at vi mennesker kan finde ud af noget fornuftig om den verden der omgiver os. Hvorfor? Fordi den er skabt. Hvis der ligger en fornuftig Skaber bag verden, må verden også være “bygget på” fornuftige forklaringer. Altså giver det mening at udforske den.

OG det er faktisk den forudsætning der også ligger under al moderne forskning. Fornuftige forklaringer!

At man så i dag samtidig er røget ind i den vildfarelse at man dermed har afskaffet Gud, er noget af en vildmand. De fornuftige forklaringer omfatter nemlig det skabte, ikke Skaberen. Ham kan vi kun forholde os teologisk til.

Så efterlyser man en definition på Gud. Ja, det skulle ikke være så svært. Vi har en god gammel en i Den nikæno-konstantinopolitanske Trosbekendelse, eller for at sige det kort: den lange! Her hedder det nemlig: »Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.«

Men det er jo alt sammen teologi. Netop. Men er det mindre teologi (subsidiært filosofi) med påstanden om at Universet er blevet til af sig selv? Overhovedet ikke! Det lyder måske smartere, men det har ikke et hak med naturvidenskab at gøre, intet med at “det véd vi ikke – endnu”, og slet ikke med en påstand om at videnskaben en dag vil kunne svare på spørgsmålet om hvorvidt der findes en Skaber eller ej.

Så spørgsmålet om hvorfor der er noget i stedet for ingenting, er i allerhøjeste grad relevant.

🙂 .b

PS! Jeg foretrækker så absolut at diskutere med folk under navns nævnelse. Så kom lige ud af busken i stedet for at krybe i flyverskjul under nogle intetsigende initialer.

PPS! Nu skulle der være tjek på bloggens indstillinger sådan at kommentarer vil kunne ses forholdsvis smertefrit og hurtigt (ikke fordi jeg helt har styr på endnu hur det funkar.)

Her lukkes nu for kommentarer da der hele tiden ryger spam ind den vej. Seriøse kommentarer henvises derfor fremover til min IDblog.

😉 .b